Velkommen til
SESSE'S HUNDESALON

din uddannet hundefrisør

 Hundesalonen hvor vi går meget op højkvalitetsservice og at hunden skal have en god oplevelse hver gang 🐾 

  • Vi behandler alle størrelser af hunde 🐾
  • Vi  går meget op i wellness til din hund med vores lækre produkter fra Aries. Vi har mange forskellige slags, så de netop kan tilpasses din hunds pels 🐾 og giver en lækker pels hver gang.
  • Vi bruger KovaLine til allergihunde.
  • Vi går også meget op i, at oplevelsen skal være behagelig for både hund og ejer. Vi giver altid gode råd om behandlinger, der er skræddersyet til netop din hund.

Om Salonen

Sesse’s hundesalon byder altid dig og din hund velkommen i salonen. Min hundesalon er indrettet til at give hunden den bedste oplevelse og velvære. Vi vil altid yde den bedst mulige service for din hund, og vi vil sørger for, at den får en dejlig oplevelse i de timer, den tilbringer her hos os.

Vi bruger IKKE galge under klipning. Hunden skal føle sig tryg og afslappet under hele besøget.

 Hvorfor fraråder jeg, at du bliver i salonen under behandlingen? 

Det er meget vigtigt for os, at det er hunden, der er i fokus under behandlingen, samt at hunden har fokus på os, så den har overskud til at koncentrere sig om vores signaler. Hvis du som ejer bliver i salonen under behandlingen, vil hunden miste fokus fra os og i stedet rette opmærksomheden mod dig.

 Prisstigning? 

Vi forbeholder os retten til at ændre priserne fra den 1/10 hvert år, da vi hele tiden bliver klogere og får mere erfaring.

 Hvor lang tid tager det? 

Som udgangspunkt afsætter vi to timer til din hund. Dette gør vi, så der kan komme et rul i vores bookingsystem. Nogle hunde har brug for en pause indimellem. Afhentningstiden bliver aftalt, når du afleverer din hund, og vi sender dig en besked 20 min før med afhentningstiden.

 Følg med på vores sociale medier

Hold dig opdateret og få et indblik i vores hverdag via Instagram, Facebook eller TikTok. Her uploader vi forskellige billeder og videoer, og du kan deltage i vores konkurrencer.

Jeg er Julie

Jeg hedder Julie, og jeg er ejer af Sesse's hundesalon, som åbnede den 1. oktober 2021. Siden da har jeg udfordret mig selv med en masse nye kunde- og hundekendskab.

Jeg blev uddannet i november 2020 og har specialiseret mig indenfor hverdagsklip, puddelklip og bamseklip.

Jeg har kendskab til både store, mellemstore og små racer. Uanset race er jeg klar til at modtage alle jeres dejlige hunde med en kærlig hånd.

Jeg har erfaring med hunde, der aldrig har sat pote ind i en salon før, så det skræmmer mig ikke med en hund, der ikke har kendskab til mit univers. Så hvis du ønsker wellness til din hund, men frygter hundens reaktion, finder vi en løsning.

Jeg er en rolig person med masser af tålmodighed samt et specielt forhold til og kendskab til alle hunderacer, da jeg har haft en del forskellige hundepersonligheder og racer i min tid.

Hunde er min store passion, hvilket har været tilfældet, siden jeg var helt lille. Jeg startede med min første hund, da jeg var 5 år gammel, og da jeg blev lidt ældre, fik jeg lov til at klippe den – det var sågar med en køkkensaks 😀

Hun startede hele min kærlighed til hunde. Hun hed Sesse og var en Cockerspaniel, og derfor er salonens navn opkaldt efter hende.

Jeg er Dorthe

Jeg hedder Dorthe, og jeg er medarbejder i Sesse's hundesalon. Jeg har fået stor inspiration fra min datter, Julie, som har givet mig et større kendskab til, hvordan man får hunden til at have en lækker og velplejet pels.

Jeg startede med at være hjælper de dage, hvor Julie havde for travlt med at nå alle kunderne. Det gjorde, at jeg med tiden fik det mere og mere i hænderne.

Jeg startede i lære hos Julie i januar 2023, og den 12. februar 2024 blev jeg udlært hundefrisør med speciale i hverdagsklip, bamseklip og bamseklip kun med saks.

For mit vedkommende er dette det bedste arbejde, jeg kunne ønske mig, da jeg elsker alle de fantastiske hunde, der kommer i salonen.

Jeg står stærkt med de forskellige hunderacer, både store, mellemstore og små racer. Jeg er altid klar med knus og godbidder til jeres skønne hunde.